Hypnose imod angst

Angst er mit speciale og hypnose er særdeles godt til at afhjælpe angst. Størstedelen af mine kunder i klinikken henvender sig med angst relaterede problemstillinger så jeg har erfaringer med stort set alle former for angst. Behandling for angst foregår typisk som en kombination af to behandlingsformer:

1. Online hypnoterapi via min Hypnose-streaming tjeneste og mit forløb “Angst Akademiet”
2. Live terapi i klinikken.

Angst Akademiet

Angst Akademiet er et kombinationsforløb hvor jeg  kombinerer 1:1 terapien med lydfiler fra min hypnosestreaming tjeneste hvor du får adgang til over 200 lydfiler som alle relaterer sig til angst og alle de problemstillinger der ofte følger med angst. 

Forskning viser at hypnose afhjælper angst

Også ifølge forskningen er hypnose særdeles effektiv til behandling af angst. Derfor anbefaler lægen ofte hypnose som et godt alternativ til psykolog. I hvert tilfælde har jeg en del kunder, som får mig anbefalet af deres praktiserende læge, og det er jeg selvfølgelig stolt af. Angst og kroppens andre alarmberedskabstilstande som stress og depression er da også mit absolut største arbejdsområde, og resultaterne er rigtig gode. Se og hør mine kunder fortælle om deres erfaringer i videointerviews og i breve.

Hvad er angst?

Angst kan både bestå af tanker, følelser og fysiske kropslige fornemmelser. Måske bemærker du mest, at din angst er i tankerne, og måske mærker du mest til, at det sidder i kroppen. Som oftest er det begge steder.

Kroppen

Kroppens fysiske alarmberedskab er en urtidsmekanisme, som kan sammenlignes med et dyrs kamp/flugtinstinkt. Når kroppen er i fare, udløser hjernen stresshormoner – en slags turbobenzin – så kroppen kan præstere bedre, når den skal kæmpe eller flygte.  Alarmberedskabet kan have flere niveauer og føles derfor lidt forskelligt, men i det højeste alarmberedskab mærker du forskellige fysiske symptomer som f.eks. rysten og hjertebanken. Du får en øget opmærksomhed på den farlige omverden, som ved mange medfører søvnproblemer. I det allerhøjeste alarmberedskab slukker den del af hjernen, som ikke skal bruges i kamp og flugt, og du kan dermed opleve problemer med koncentration og hukommelse.

Kroppens alarmberedskab er en stresstilstand, så når du får stress. Pga. travlhed er det reelt også bare kroppens alarmberedskab, som producerer turbobenzin, så vi kan præstere noget mere.

Når kroppen er i alarmberedskab, kører den og hjernen hurtigt, som en motor der tilføres turbobenzin.

Tankerne

Ud over det fysiske alarmberedskab har vi som intelligente mennesker også et tankemæssigt kognitivt alarmberedskab. Du konsekvensberegner og tænker over det farlige og ubehagelige, som er sket, sker lige nu, eller som kan ske i fremtiden.

Negative katastrofetanker skaber følelser af angst, bekymring, nedtrykthed eller depression. Dine tanker og indre billeder skaber dine følelser, og dine følelser påvirker din fysiologi. Dine tanker kan dermed sagtens kickstarte kroppens fabrikation af stresshormon, og når det sker, mærker du som sagt en del forskellige fysiske fornemmelser, som er kroppens fysiske alarmberedskab.

Når tankerne kører i de negative spiraler, kommer du ind på en negativ frekvens. Dine følelser bliver negative, og du kommer let i tanke om flere negative ting. Er du længe på en negativ frekvens, påvirkes både følelser og krop:

• Du får du måske en depression
• Din krop bliver måske stresset

Angst for angsten

Når kroppen pludseligt fyldes med stresshormoner, mærker du det i form af ubehagelige kropslige symptomer. Du undrer dig måske over, hvad der sker med din krop, og du begynder derfor måske at undgå de situationer, hvor du før har oplevet angst.

Undgåelsesadfærd virker her og nu, men i det lange løb forhindres du i at leve det liv, du gerne vil.

Angst for sygdom

Når kroppen fyldes af stresshormoner, hjertet galopperer afsted, og kroppen giver dig mærkelige ukendte og måske ulogiske signaler, undrer du dig sikkert. Du kan nemt misfortolke det, der sker i din krop. Du bliver bange, du tror, at det, du mærker lige nu, er farligt, at du er alvorligt syg, og at din sidste time er kommet. Måske ringer du 112, og måske sender lægen dig igennem et hav af undersøgelser, som indbefatter hjerte, hjerne og kredsløb. Blodtrykket viser sig ofte at være skyhøjt, men det er jo logisk, for din krop er jo i kamp- og flugtmode. Ofte går der lang tid, inden lægen konkluderer, at der intet fysisk er galt, og at det, du mærker, blot er din krops sunde og ret harmløse evne til at gå i alarmberedskab.

Måske har du mennesker i dit liv, som har været syge, og måske tænker du derfor, at det, du mærker nu, også er sygdom. Du begynder derfor at mærke efter i din krop, du er i beredskab i tankerne, og du er bekymret for dit helbred.

Et typisk sygdomsforløb

• Du påvirkes af noget, som udløser din krops stresshormoner og alarmberedskab, f.eks. travlhed, høje krav fra dig selv eller andre, negative tanker, negative følelser, farefulde eller svære livsbegivenheder eller noget helt andet.
• Kroppens alarmberedskab og stresshormoner udløses og giver diverse fornemmeler i kroppen.
• Du mærker, at der sker noget i din krop.
• Måske forstår du, at det er kroppens alarmbredskab.
• Måske misfortolker du din krops signaler og tror, at det, du mærker, er farligt.
• Du bliver bange og synes, det er ubehageligt.
• Du ønsker at undgå en lignende følelse fremover.
• Du tænker katastrofetanker.
• Kroppen går endnu mere i alarmberedskab, og kroppen fyldes af endnu flere stresshormoner.
• Du mærker endnu flere symptomer i kroppen.
• Du tolker symptomerne som farlige, som tegn på at din sidste time er kommet.
• Du opsøger lægen eller ringer 112.
• Lægen undersøger dig for kræft, hjerteslag, hjerneblødninger o.l.
• Du er stresset over forløbet, bekymret og usikker hver gang du skal undersøges.
• Lægen finder intet, og du bliver endnu mere utryg og deprimeret.
• Du er efterhånden i en konstant stressalarmberedskabstilstand, mærker efter i din krop og er yderst opmærksom på, hvor og hvornår du oplever symptomerne.
• Du lægger bevidst og ubevidst mærke til, hvad der sker inde i dig, du husker følelsen.
• Dit ubevidste sind “tager fotografier og aftryk” af de ting, steder og fornemmelser, som du ubevidst kategoriserer som farlige: Næste gang du ser det, som er på “billedet”, går kroppen instinktivt i alarmberedskab.
• Næste gang du mærker den samme følelse i kroppen, går du også i alarmberedskab.
• Du får svært ved at sove, for din krop tror, at der er fare på færde.
• Du får symptomerne i en situation, hvor det er ulogisk at være i alarmberedskab, f.eks. på vej ud af hoveddøren.
• Næste gang du skal ud af døren, frygter du, at der sker igen, og det gør det. Det sker, fordi du i dit ubevidste sind har et indre fotografi, som kategoriserer denne situation som farlig.
• Du lever efterhånden livet på en negativ frekvens. Du har mange katastrofetanker.
• Når du tænker på katastrofen, ser du det i film og billeder. Du ser det ske, du mærker følelserne, som om det sker lige nu. Du ser måske dig selv dø, du ser dig selv få angst.
• Dit ubevidste sind “kigger med” og tror, at dine forestillinger er noget, som sker lige nu. Tror at katastrofen allerede er sket.
• For hver gang du kører katastrofefilmen igennem i dit sind, øges alarmberedskabet i din krop.
• For hver gang din krop går i alarmberedskab, bliver hjernen bedre og bedre til det.
• I din hjerne skabes brede motorveje af elektriske impulser, som fører til alarmberedskab i krop, tanker og følelser.
• Hjernen bliver god til det, den gør mange gange, de spor og veje, den bruger, bliver bredere og bredere.
• Du opdager, at angsten ofte kommer i bestemte situationer. feks. på vej ud af hoveddøren.
• Du begynder at undgå de situationer og steder, hvor du får angstsymptomer.
• Din livskvalitet forringes.
• Du opsøger stadig lægen.
• Lægen siger, at din krop er rask.
• Lægen tilbyder en henvisning til psykolog. En henvisning lydende på angst, stress eller depression.
• Du går til psykolog og i taler om, at din krop stadig gør alle de ting, som skræmmer dig.
• I dine bevidste tanker og i din logik ved du godt, at du er rask, og at det hele er psykisk.
• Din krop og dit ubevidste underbevidste sind tror dog stadig, at du er syg.
• Du er stadig i stress, angst og alarmberedskab.
• Din logik siger: “Jeg ER rask”, men følelserne og kroppen styres af dit ubevidste sind. Og dit ubevidste sind råber “ALARM, ALARM, kæmp eller flygt, verden er farlig, jeg er syg, mit liv er kort, jeg kan dø, andre kan dø, jeg kan ikke sove”.
• Du bliver sygemeldt.
• Du får lykkepiller.
• Du får sovepiller.
• Du bliver tjekket ved lægen for diverse sygdomme.

Behandling af angst med terapi

• Mange af mine kunder har været i anden behandling, før de kommer hos mig. Måske har du også det.
• Hos psykologen eller psykoterapeuten arbejder du kognitivt med dine tanker.
• I arbejder med dine bevidste tanker – de tanker, du ved, du har.
• Du lærer at tænke logisk og positivt: “Jeg er rask.”
• Du får anbefalet mindfulness, meditation o.l. og mærker en stress- og angstreducerende effekt.
• Du får stressrådgivning og reducerer derigennem stress i din hverdag.
• Din angst, stress og depression mindskes, men forsvinder måske ikke helt.

Behandling af angst med hypnose

• Du indser, at du styres af dit ubevidste sind. At angsten også udløses af ubevidste tanker, følelser og overbevisninger. At din krop reagerer ud fra indre billeder af ting, som dit ubevidste sind tror, er farlige.
• Du opsøger en hypnoseterapeut.
• Du lærer om dit ubevidste sind og om angstbehandling via hypnose og psykoterapi.
• De første gange mærker du små eller store fremskridt.
• Du får optaget dine hypnoser og anvender dem derhjemme.
• For hver gang du er i hypnose, mindskes din stress, præcis som du oplevede med mindfulness.
• Hver gang du er i hypnose, kører sin krop langsommere, som en motor der sagtner farten og dermed mindskes stress i kroppen.
• Du lærer at bruge dine bevidste tanker til at tænke logisk og positivt.
• Du lærer redskaber til at hente tryghed frem, og du træner den muskel eller vej i hjernen, som giver tryghed.
• Du lærer redskaber til at mindske stress.
• Du lærer redskaber til at leve på den positive frekvens med positive tanker, glæde og tryghed.
• Du træner dine nye redskaber via hypnoselydfiler og via bevidsthed om dine tankers indflydelse på dine følelser og din krop.
• Dit ubevidste sind begynder at få øjnene op for, at du ER rask.
• Dit ubevidste sind forstår, at verden er et godt og sikkert sted. I hvert tilfælde et sted hvor vi kan være, hvis vi henter en vis mængde grundlæggende tillid frem. En tillid til at alt flasker sig godt.
• Dit ubevidste sind forstår, at selv hvis du VAR syg, så ville kamp- og flugtmode intet nytte. At hvis du VAR syg, så ville din krop bedre kunne helbrede sig selv, imens den var tryg, glad, afslappet og i overskud.
• Dit ubevidste sind forstår, at du selv har formlen for perfekt helbred indbygget i dine celler.
• Hvis dit alarmberedskab skyldes, at du har været syg eller stadig er syg, visualiserer vi, hvordan din krop helbreder sig selv.
• Dit ubevidste sind forstår dine tanker og billeder, som var de bestillinger til noget, du gerne vil have. Din krop tuner derfor endnu nemmere ind på formlen for perfekt helbred.
• Dit ubevidste sind forstår, at de kropslige angstsymptomer, du mærkede, ikke var farlige, og at det ikke er hensigtsmæssigt at gå i alarmberedskab over kroppens sunde evne til at lave stresshormoner.
• Dit ubevidste sind forstår, at det er ok at slukke for kroppens fabrikation af stresshormon.
• Din krop får nu tid til at heles.
• Dit ubevidste sind forstår, at hvis kroppen giver stresssignaler, så kan du slukke for symptomerne ved at skifte til en positiv frekvens.
• Du skifter til en positiv frekvens via positive tanker, positive følelser, afslapning og
• En dag rejser vi under hypnosen tilbage til den dag, hvor du skabte den overbevisning eller følelse, som var årsag til angsten. Måske til den dag hvor du ringede 112 og overbeviste dig selv om: “Jeg er syg og jeg dør NU.”
• Vi får i fat i roden til den angst, du har haft, og fra den ene dag til den anden falder brikkerne på plads.
• Du skaber en ny ubevidst overbevisning: “Jeg er rask, og jeg overlever.”, og derfor kan du reagere med tryghed, når kroppen føles stresset.
• Vi rejser tilbage til den dag, du fik angst på vej ud af hoveddøren og ændrer overbevisningen om, at den situation skulle være farlig.
• Din krop er bagefter tryg, når du skal ud af hoveddøren, for din ubevidste overbevisning om, at den situation er farlig, ændrer sig under hypnose.
• Af vanens magt lever du måske stadig stresset, og derfor mærker du af og til din krops stresssignaler.
• Du tolker nu signalerne korrekt: “Signalerne er harmløse.”
• Du reagerer med tryghed, for din ubevidste overbevisning om, at du er syg, er ændret.

Bagefter

• Du arbejder stadig med at have positive bevidste tanker.
• Du arbejder stadig med at leve sundt og stressfrit og anvender måske hypnose eller mindfulness.
• Du sover meget bedre.
• Glæden er vendt tilbage.
• Overskuddet er tilbage.
• Du er måske stadig sensitiv over for stress, for din stresshormonfabrik er veltrænet og veludbygget.
• Du tænker måske stadig af og til negative tanker, for hjernen bliver god til det, den har gjort mange gange. De negative spor blev til brede motorveje i de år, du havde det dårligt.
• Du bruger fortsat dine nye strategier til at leve livet på den positive frekvens, glad, stressfri og tryg, og for hver dag der går, udbygges den del af din hjerne, som rummer veje til den positive frekvens.
• De negative spor og veje i hjernen forfalder, efterhånden som de ikke længere anvendes.
• Du opdager, at du er blevet klogere på dig selv.
• Du er blevet klogere på verden.
• Du er taknemmelig for den rejse, du har været igennem, for nu forstår du, hvilke magiske kræfter du rummer i dit ubevidste sind.
• Du bruger dit magiske sinds evne til at skabe positive tanker, positive billeder og positive følelser.
• Du er stærkere end nogensinde før.
• Du har livskvalitet igen.

Kan hypnose hjælpe mig?

Hypnose kan højest sandsynligt også hjælpe dig. Nogle mennekser slipper af med en livslang angst på blot to hypnosesessioner, og andre har brug for et langt forløb som hos en psykolog. Jeg oplever kun yderst sjældent folk, som slet ikke profiterer af hypnosen.

Gå ind i forløbet med en realistisk forventning om, at du skal have mere end to sessioner, og indstil dig på at bruge lidt tid hver dag på at lytte til hypnose derhjemme.

For det bedste resultat vil jeg anbefale at planlægge et forløb, hvor de første 2-4 behandlinger placeres tæt. dvs. med 1-5 dages interval. Derefter anbefales et interval på ca. en uge.

Prøv en gratis MP3-hypnose på min hjemmeside. Du får adgang til den, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Jeg har gode MP3-hypnoser til angst, stress og depression.

Læs også under de relaterede emner.

Se de film, hvor jeg fortæller om hypnose og angstmekanismer.

Ring til mig og få en snak i telefonen, inden du beslutter, om hypnose er vejen for dig. Tlf.  60 15 73 66