Mentaltræning i sportsgrene
Rigtig mange børn og voksne, oplever angst og nervøsitet, når de skal præstere indenfor deres sportsgren, og da præstationen påvirkes af den mentale tilstand, kan mentaltræning, næsten altid forbedre den sportslige præstation.
Måske læser du netop dette, fordi du har lagt mærke til, at dine, eller dit holds præstationer kan svinge fra dag til dag.
Når det går godt, føler du selvsikkerhed og glæde. Kroppen gør alt det du er god til, og dit talent kommer til udtryk, på en måde så det går endnu bedre. Når det går skidt, bliver du typisk usikker og opgivende, og så præsterer du dårligere.
Hvis du får sportscoaching, individuelt eller sammen med dit hold, kan du lære værktøjer til at komme i kontakt med den selvsikkerhed og vinderattitude der gør, at du kan præstere dit bedste. Sportscoaching og mentaltræning kan hjælpe alle sportsudøvere uanset hvilket niveau de træner på, men det er klart at det virker bedst, ved dem der allerede kan noget. Mentaltræning kan ikke gøre dig til en talentfuld sportsudøver, men det kan fjerne de følelsesmæssige blokeringer, som forhindrer din krop i ubevidst at gøre det du har lært, og har talent for.
Sportscoaching handler således om at lære mentale værksøjer til at fremkalde den gode indre følelsesmæssige tilstand, som tillader dit talent at komme fuldt til udtryk. Din indre tilstand er nærmest altafgørende for, hvor godt du præsterer, når det virkelig gælder.
Når du eller dit hold kommer til sportscoaching, bruger jeg som udgangspunkt en blanding af mentaltræning, visualisering og hypnoseteknikker. Hvordan jeg sætter det sammen afhænger af situationen, behovet og af din beslutning om hvorvidt du vil have et lynkursus, eller om du vil i dybden og dermed få teknikkerne helt ind under huden.
Det er med mentaltræning lige som med sportsteknikker, det er ikke nok at kende til dem teoretisk, og man skal øve sig, og man bliver bedre med tiden. Således vil dit udbytte ofte være afhængigt af følgende faktorer:
- Den tid og det engagement du lægger i mentaltræningen.
- Din flair for mentaltræning og visualisering.
- Graden af nervøsitet og angst.
- Årsagen til din nervøsitet og angst.
- Grundigheden, varigheden, og karakteren af det arbejde du laver med din mentaltræner og hypnoseterapeut.
Der vil som regel være tale om flere typer af teknikker.
-
- Coaching og mentaltræningsteknikker som du kan bruge lige før og under sport.
- Mentaltrænings teknikker / lydfiler som skal bruges hjemme.
- Selvhypnose teknikker / lydfiler som skal bruges hjemme.
- Mentaltræningsteknikker som skal øves med holdet og træneren.
- Hypnoseterapeutiske teknikker, som kan udøves med en gruppe.
- Hypnoseterapeutiske teknikker, som kun kan udøves individuelt.
Sportscoaching, og mentaltræning kan bruges til alle sportsgrene, og er ikke afhængigt af om din mentaltræner er god til din sport. Jeg har bl.a. erfaringer med:
-
- Fodbold
- Håndbold
- Speedway
- Triathlon
- Bowling
- Golf
- Ridning
En god fodboldtræner er f.eks. ofte selv en god fodboldspiller, men det er som sagt ikke nødvendigt at din mentaltræner selv er god til den sport du udøver. Mentaltræneren / hypnose terapeuten, er ekspert i at lære dig de mentale teknikker, der bedst understøtter dine præstationer dit talent og de arbejdsmål, du allerede har med din træner.
Du kan inddrage din træner og dit hold, eller du kan holde det som dit personlige anliggende. Hvis ikke du fortæller din træner og dit hold om det, vil de ofte begynde at bemærke en positiv udvikling og blot tro, at det er deres fortjeneste at du nu endelig gør det du heletiden har fået at vide du skulle. Hvis du derimod inddrager holdet og din træner, har de mulighed for også at lære teknikkerne, og dermed kan der opstå en virkelig stærk og postiv dynamik imellem jer. I nogle situationer vil man nå frem til at en inddragelse af træner eller holdkammerater kan være en fordel.
Nogle ting kan læres i en gruppe, mens andre ting kræver individuelle sessioner, med karakter af hypnoterapi, hvor der arbejdes med fortidens negative oplevelser, som ofte er årsagen til, at de negative og hæmmende følelser kommer op til overfladen, når de mindst er ønskede. Hvor meget der skal til vil man måske først kunne se når man kommer igang, men uanset om du kommer en eller flere gange, vil du kunne tage værdifulde værktøjer med hjem.
Læs om benhandling af:
- Angsthypnose
- Angst og depression
- Depression
- Fobi og angst for edderkopper, hunde o.l.
- Flyskræk, vandskræk o.l.
- Stress
- Sorg – krise, dødsfald, skilsmisse
- Søvnløshed
- Vægttab
- Rygestop
- Eksamensangst, række hånd op o.l.
- Børn og unge
- Børnepsykolog eller hypnose?
- Mentaltræning i sportsgrene
- Overskud og energi
- Jalousi
- Traumer – Posttraumatisk stress
- Angst for fødsel og smerte
- Hypnose og fysisk sygdom
- Spiritualitet